Når man falder over et gammelt dokument på sin computer..

Det var startet med medlidende blikke. Nu var de pludselig anklagende. Og det værste var, at jeg lige netop ikke havde gjort noget. Men det var tavsheden, der drev dem ud på randen, hvor de nervøst kunne balancere rundt. De cirklede om mig som gribbe. Nogen gange for at anklage mig. Andre gange for at udspørge mig og lege psykologer. Men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at svare på alle deres spørgsmål. Nysgerrigheden væltede ned over mig, men de havde endnu ikke opdaget, at jeg sagtens kunne holde til den ekstra vægt, som spørgsmålene og opmærksomheden udgjorde. De vidste, at jeg ikke ville give mig. Det var jeg simpelthen for stærk til. Det gjorde dem opgivende, men samtidig rasende. Jeg stod med helterollen i hånden. De ville alle have fat i den, men jeg skulle åbne hånden for at give den videre til én af dem. Det nægtede jeg.. Jeg stod og lo dem lige op i ansigtet. Bag det tomme blik og den ligegyldige mine var der et ansigt, der grinede dem lige op i fjæset. Gjorde grin af dem, men de opdagede ingenting. Intet..

Matt & Mello - fan fiction.

Nu har jeg skrevet lidt mere på min Matt & Mello fan fiction, og jeg ville høre om, I egentlig læste det? Eller om jeg bare sidder og skriver det til mig selv, haha xD

Aletheia Estefania

Jeg har altid hadet dem. Forræderne. Jeg har set dem miste livet, set fortrydelsen i deres øjne i det øjeblik, de mistede fodfæstet. I det øjeblik bumpet lød, og brædderne under dem forsvandt. De stak os i ryggen, og vi har alle været tilfredse med at lade dem straffe. Vi ignorerede deres råb om hjælp, og det fortryder jeg først nu, hvor jeg selv står for tur. Jeg burde være som heltene i de historier, som jeg nåede at høre min mor fortælle. Dreng eller pige, jeg ved, at det ikke er afgørende. Det har det aldrig været. Jeg burde se mørket i øjnene, uden at fortryde. Men sandheden er, at jeg for første gang i mit liv er bange. Bange for døden.

- What do you think about it? Det er begyndelsen på en bog, som jeg vil i gang med.

At Crime..

Jeg havde en fridag i går, da jeg faktisk havde det lidt skidt. Ondt i halsen og snottet. Jeg brugte dagen på at drikke hundrede liter te, mindst, og så sad jeg lidt og tænkte på en historie, som jeg er ved at sammensætte i hovedet.

Når, men da jeg så kom i skole i dag, fortrød jeg faktisk, at jeg ikke bare var blevet hjemme. Men så alligevel.. Vi har ferie om to dage! (Helsingør!) Vores geografilærer kom ind, og jeg sad stadig alene ved mit bord, uden mine to veninder på den ene side. Min første tanke var, at de begge havde svigtet mig, fordi de sikkert troede, at jeg også var syg. Men heldigvis kom Karoline lige inden, jeg skulle til at hænge mig i min egen frustration. I geografi skulle vi lave gruppearbejde, og vi havde ret frie tøjler. Jeg sad lidt og tænkte, og så slog det mig pludselig, hvad vi skulle. Det endte altså med, at Karoline og jeg tog vores jakker med ud og fulgte med nogle af de andre over mod computerrummet, men i stedet for at gå op af trappen forsatte vi lige ud og endte ude på gaden foran skolen. "Ruun!" Og så løb vi ellers lidt ned af gaden, inden vi så roligt begyndte at gå mod Camilla, der alligevel bor et kvarter til tyve minutters gang fra skolen.

- Da vi kom tilbage fra Camilla ventede vores geografilærer på os ude foran skolen, da nogle af drengene vist havde sladret om vores forsvindingsnummer. Men vores geografilærer er ikke den kvikkeste, og jeg fik lukket munden så meget på ham, at han kun lige kunne sige det videre til vores klasselærer, der ikke tog det så tungt, da han godt var klar over, at det bare var en 'skal-prøves' ting. Men nøøj, hvor vi crimede! *Proudness..*

Afslapning efter en hyggelig juleaften..

Det var jo juleaften i går.. GLÆDELIG JUL! Jeg havde jo allerede holdt en 'juleaften', så der var ikke så mange gaver i går. Men det gjorde skam heller ikke noget. Den største gave under træet var til mig. Gæt, hvad der var i den? Et keyboard! Noget som jeg virkelig har ønsket mig, men mine forældre havde hele tiden sagt, at de ikke havde råd til det, så jeg blev ret overrasket (:
Vi holdt jul alene, da min farfar, der bor på Sjælland, ikke kunne komme frem i vejret. Det gjorde nu ikke så meget. Det var meget hyggeligt, alligevel.
Min lillesøster fik en bog af mig. Ikke sådan en rigtig bog med et flot omslag, men jeg har skrevet en historie på ca. 35 hele A4-ark. Hun begyndte at græde, da hun fik den.. så det var vel bare godt? (: Historien handler om en ung pige, der hedder Diane. Hun har alle tænkelige teenage problemer. Misundelse, problemer med forældrene, venskaber og selvfølgelig kærlighed. På den aller første side stod bogens titel, Roxanne, og så en lille tekst til min søster. Der er anden gang, at jeg giver en bog i julegave, tehe..

I morgen får jeg besøg af Pernille Murmann, hvilket jeg glæder mig vildt meget til. Min bedsteveninde Julie kommer også en af dagene og sover, hvilket bliver vildt hyggeligt.

Jeg er gået i gang med at læse den første bog i serien 'Dødens instrumenter', nemlig 'Dæmonernes By'. Den er virkelig god, og efter jeg begyndte at læse den, kom min skrivelyst tilbage, så nu er jeg startet på en fantasyroman. Jeg vil skrive lidt om den senere.

Jeg har som sagt fået et keyboard, hvilket jeg er så glad for! Nej, jeg har ikke gået til keyboard, men som om det har nogen større betydning? Jeg har endelig fået lov til at starte til musik, men problemet var så, at jeg gerne vil starte til både guitar, sang og keyboard. Men det har vi overhovedet ikke råd til, så jeg meldte mig til guitar. Så har jeg tænkt mig at lære keyboard hjemmefra, da det er det letteste. Jeg har siddet i ca. 4 timer og øvet mig på 'Bella's Lullaby', som du måske kender fra Twilight. Nu kan jeg spille den sådan nogenlunde, uden at se væk fra noderne. Jeg er sååå glad! :D

Men igen, glædelig jul! (: