Sød

Se, hvad Ditte har lavet til os;

http://lindegaardensliv.blogspot.com/

Heeeej.

Jeg har ikke været aktiv på denne blog i virkelig, virkelig lang tid, men jeg savner faktisk at skrive, og eftersom min veninde efterlyste, at jeg skrev herinde, fik jeg pludselig lysten igen, efter at have læst nogen gamle indlæg igennem, hvor jeg virkelig.. går amok, for at sige det mildt. Det er underligt at kigge tilbage på de ting, der betød så meget og fyldte så meget i éns hverdag engang, for det er slet ikke de samme ting. Jo, enkelte ting betyder stadig noget, men bekymringerne og glæderne er nogen helt andre, men sådan er det vel.

Jeg har både været på skiferie, i Berlin, musical, musik-turné og lidt af hvert, mens jeg har været uaktiv. Ja, og så er jeg fyldt 16 år her d. 21. marts, og det var den bedste fødselsdag nogensinde, da jeg var omgivet af mennesker, der var villige til at give mig den bedste dag nogensinde.

Her får i en masse billeder blandt andet fra Berlin og ellers bare de sidste par måneder.

BERLIN

 .. læg mærke til, hvor skæv min næse er, hahaha!

ELEVFEST

Nej, jeg ryger ikke - poser bare, du ved. Fordi så er man sej.

WEB-CAM.

IGÅR, hæhæ.

Spørg mig ikke, hvorfor jeg ser så wasted ud. Jeg ved ikke, hvad der skete.

Nanna & Sofie moments..

Mig: Sætter musik på.

... Lang tid efter.

"Arh, den var lige høj nok."

Sof: "Jeg sad også bare og ventede på, 

at du ville skrue ned.."

Sof: "Nanna, du slukker lyster."

Mig: "Okay."

".. Ej, jeg gider ikke slukke det."

Sof: "Det skal heller ikke være lige nu."

Sof: "Ej, jeg elsker bare folk,

der er sådan helt: ej, ej.. eeeeej..

eej, ej.. det skete bare ikke for mig.

eeeeej, altså. neeej, ejj!"

Forresten.. Sofie slukkede lige lyset, hæhæ.

Stjerneskud

I går sad Mansa, Casper, Ditte, Luna, Marie og jeg ude på det lille tag, ude foran mit vindue. Vi havde taget nogen dyner med, og så sad vi derude i mørket og kiggede op på himlen, der var fyldt med stjerneskud. Vi sad og drillede hinanden, snakkede, skældte hinanden ud for sjov, fordi vi hele tiden fik grineflip. Vi lagde os ned på maverne, da der kom nogen gående forbi, og vi grinede bagefter, fordi Henrik stak hovedet ud af vinduet og råbte: "Hvor er jeres chips?" Lige da de kom cyklende forbi.
Til sidst lå Casper, Marie og jeg derude og snakkede. Vi lå på det kolde tag og kiggede op på himlen, mens vi snakkede og pegede, hvor gang der var et stjerneskud. Og så grinede vi, fordi jeg sagde noget sjovt og efter en halv time gik vi ind.

Pictures - AE

 

 

 

 

Sound of AE

Okay, jeg vil virkelig gerne fortælle jer om alt det, som jeg laver her på efterskolen, men.. jeg vil heller ikke bare skrive en hel roman om noget, som bare er langtrukkent og kedeligt? Hm, jeg vil prøve.

I dag har jeg haft normale timer lige indtil klokken 17:00. Ingen musik, rengøring eller andet gøjl, så det har altså været en lang dag. Det er altid på torsdage, jeg bliver snydt. "Yay, kun Cambridge tilbage," men nej.. så kommer der en eller anden og fortæller, at det er lang dag, og at vi også lige har over en time kristendom bagefter. Intet bedre, nej. Men skolen her er faktisk ikke slem, og nogengange er det faktisk ok interessant, såeh.. (Geek!)

Da vi var færdige with le skole mødtes jeg med Line Lykke (den sødeste pige nogensinde!) og talte lidt om at tage en masse fede billeder, men vi skal lige have nogen seje idéer. Vi har ellers allerede fundet det fedeste sted! Jeg smuttede op i Lindegården 4 (Lindegårdens sejeste, hyggeligste værelse, lol), hvor jeg var lidt kreativ, haha. Jeg skrev en masse søde, opmuntrende ting, som jeg her for lidt siden satte på skolens spejle (eller nogen af dem). For lidt siden var der også kontaktgruppeaften, og de forskellige kontaktgrupper skulle lave den flotteste kage på mindst tid. Vores flødeskum blev til smør,- så er det sagt.

Nu sidder jeg oppe i Lindegården 5 (Ditte & Lunas) værelse, hvor jeg sidder og stener, mens Ditte laver tysk (længe leve tyskland og deres pæne, lækre, overskønne sprog).

Fascination

Kender I det, når man bliver fascineret af en person? Ikke forelskelse, ikke bare 'hun ser sej ud', men når man føler det uopnåeligt for en, at blive 'god' nok. Interessant nok. Man kan sidde og se på personen, grine af noget, som personen gør, også selvom man sidder i den anden ende af rummet. Det er fantastisk og forfærdeligt på samme tid. Det er spændende, nyt.. men det gør også ondt, når man står derhjemme foran spejlet og indser, at man ikke har den rigtige ansigtform, og at kjolen ikke sidder lige så godt som på hende. Og så snøfter man lidt, men bliver så enig med sig selv om, at det er ligemeget. Målet er at blive en ven. Men hvorfor kæmpe så meget for det, når man ikke engang ved om, man virkelig har fat i vennepotientiale. Jeg spørger tit mig selv, men det hjælper ikke.
Flere hundrede mennesker passerer mig hver dag, og det lægger man ikke rigtig mærke til. Høje, lave. Tynde, tykke. Brunt hår, lyst hår, rødt hår, grønt hår? Kjole, bukser, shorts, nederdel. Smilende, triste. Generte, udadvendte. Så mange.. Alligevel lagde jeg mest mærke til den ene person, som heldigvis viste sig at være en engel.
Gud elsker mig alligevel engang i mellem.

Le musik

Og så en helt anden genre, lol..

Det er det, vi hører, når vi crasher Lindegården.

OK, HEJ!

Jeg er nu på efterskole og har faktisk været det i noget tid.. Lidt over en uge. DET ER FANTASTISK, men vi har først lige fået net på værelserne, så har ikke rigtig fået været på computeren eller noget. Men hej mennesker. Hvordan har I det? (:

Such Small Hands

ELSK.