onsdag den 16. februar 2011

At Crime..

Jeg havde en fridag i går, da jeg faktisk havde det lidt skidt. Ondt i halsen og snottet. Jeg brugte dagen på at drikke hundrede liter te, mindst, og så sad jeg lidt og tænkte på en historie, som jeg er ved at sammensætte i hovedet.
Når, men da jeg så kom i skole i dag, fortrød jeg faktisk, at jeg ikke bare var blevet hjemme. Men så alligevel.. Vi har ferie om to dage! (Helsingør!) Vores geografilærer kom ind, og jeg sad stadig alene ved mit bord, uden mine to veninder på den ene side. Min første tanke var, at de begge havde svigtet mig, fordi de sikkert troede, at jeg også var syg. Men heldigvis kom Karoline lige inden, jeg skulle til at hænge mig i min egen frustration. I geografi skulle vi lave gruppearbejde, og vi havde ret frie tøjler. Jeg sad lidt og tænkte, og så slog det mig pludselig, hvad vi skulle. Det endte altså med, at Karoline og jeg tog vores jakker med ud og fulgte med nogle af de andre over mod computerrummet, men i stedet for at gå op af trappen forsatte vi lige ud og endte ude på gaden foran skolen. "Ruun!" Og så løb vi ellers lidt ned af gaden, inden vi så roligt begyndte at gå mod Camilla, der alligevel bor et kvarter til tyve minutters gang fra skolen.
- Da vi kom tilbage fra Camilla ventede vores geografilærer på os ude foran skolen, da nogle af drengene vist havde sladret om vores forsvindingsnummer. Men vores geografilærer er ikke den kvikkeste, og jeg fik lukket munden så meget på ham, at han kun lige kunne sige det videre til vores klasselærer, der ikke tog det så tungt, da han godt var klar over, at det bare var en 'skal-prøves' ting. Men nøøj, hvor vi crimede! *Proudness..*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar