Viser opslag med etiketten camilla. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten camilla. Vis alle opslag

torsdag den 21. juli 2011

Sunny & Nans' eventyr!

Det første jeg lige tænkte var: "Nooo! Hvorfor tog vi ingen billeder?" Når, men I må overleve, folkens! (:

Camilla kom i tirsdags. Vi lavede ingenting, men lå bare og snakkede i min seng og 'spillede' EGO™. Vi var vist begge ret trætte. Jeg har ikke kunne sove om aftenen/natten, så jeg var selv ret smadret. Det regnede, så vi gad ikke rigtig være ude. Men efter vi havde spist, var vejret blevet godt, og vi tog afsted på rulleskøjter. Først kørte vi ned på stranden, der ligger to minutter herfra. Der var utrolig flot, og vi stod lidt og snakkede om at nakke en båd, men det droppede vi, og så kørte vi videre. Da klokken var halv elleve stod vi i Frederikssund og tog en tur ned gennem gågaden. Der er 6-7 km. til Frederikssund, så vi havde en smule travlt med at komme hjem, fordi det efterhånden var blevet mørkt. Men det var hyggeligt, og jeg sov virkelig godt den nat.

Dagen efter tog vi til København, hvor vi egentlig bare slæbte os frem og tilbage. Vi var trætte, og der var folk over alt. Vi havde kun lige nået at få noget rugbrød med (uden noget på), og vi var meeega sultne. Vi var i København klokken tolv, eller sådan noget. Vi var forbi Urban Outfitters, hvor vi begge var ved at dø over, at vi ingen penge havde. Vi var omgivet af folk, der bare passede perfekt ind i den butik, mens man selv følte sig lidt dum, ung og umoderne. Men nu ved jeg, hvordan min ønskeliste til jul skal se ud. DEJLIGT.

Vi rendte lidt mere rundt blandt de mange mennesker på gaden, og så fandt vi en café (Café Scandi), hvor vi spiste 'spis så meget du kan'. Pandekageeeer! Bagefter havde vi så ondt i maven, at vi rendte rundt og klagede, mens vi kiggede de næste fire butikker igennem. Vi smuttede forbi McDonalds lidt efter, hvor vi sad i en times tid og drak EN milkshake. Mere kunne vi ikke klare. Så gik turen mod Comedy Zoo, hvor vi fik en god plads i køen. Vi kom ind, snakkede og så startede det. Det var så sjovt, og åh.. Hvor fik jeg dog ondt i min kæbe, fordi jeg grinede og smilte så meget. Bagefter gik vi gennem Københavns gader mod hovedbanegården, hvor vi lige præcis ikke nåede toget, som måske havde ført os til den sidste bus, der gik fra Frederikssund til Jægerspris. Men nej.. Efter 50 min. i et andet s-tog, nåede vi selvfølgelig ikke bussen, og det viste sig, at der ingen busser går efter 23:19. Vi overvejede at gå hjem, men jeg vidste, at min mor ville blive bekymret. Til sidst kom vi på den idé at køre med en taxa. Vi kom hjem, gik i seng og sov.

Camilla er lige taget med bussen, og jeg er meget, meget træt, MEN GLAD. Det har været rigtig hyggeligt at have hende herovre. Nu håber jeg på, at Dea snart skriver en dag, så vi kan være sammen (:

søndag den 17. juli 2011

JÆGERSPRIS

Her sidder jeg så. I jægerspris. I et lille hus, der mest af alt minder om en ret hyggelig lejlighed. Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt på Kirstens lejlighed. Gulvet, væggene. Møblerne, som vi har proppet ind. Jeg elsker det.

Det er underligt ikke at skulle til teater. Virkelig underligt. Heldigvis er der en fest d. 20., hvor vi mødes. Jeg glæder mig, og samtidig er jeg så frygtelige bange, at det gør ondt inden i. Jeg er bange for at blive skuffet. Bange for ikke at kunne deltage. Bange for at en eller flere bliver væk. Og ja, jeg er meget flov over at være så optaget af alt det her teater, fordi jeg er optaget af det på en ret.. unormal måde. Bær over med mig, tak.

Camilla kommer i overmorgen, og spørg mig lige, om jeg glæder mig! Jeg hænger ud med min lillesøster, (vi deler værelse...) og det er skam rigtig hyggeligt, men.. Jeg vil da også gerne have nogen venner og veninder her? Tanken om, at jeg bliver hende datteren, som hele byen har hørt om - "det var hende, der spillede noget teater i sommers, ikke?", "Det var hende, der er på efterskole i Jylland, ikke?" - men som de aldrig har set, fordi hun er alle andre steder end i Jægerspris er ikke ligefrem den fedeste.

Camilla hiv en masse solskin og glæde med dig! :) <3

Jeg gider ikke at rette teksten, overlev.

søndag den 22. maj 2011

Sundaaaaay

I fatter ikke, hvor træt og ugidelig jeg er. I går var jeg til privatfest hos en dude fra klassen. Elm. Det var virkelig hyggeligt. I hvert fald lige indtil jeg tabte min piercing. Staven faldt pludselig bare ud af hullet, mens jeg rendte rundt omme bag huset ved indkørslen. Jeg fik heldigvis staven i igen, intet problem der. Men jeg havde så ingen lås til den. Og det har jeg stadig ikke, så jeg har måtte vende den omvendt og sætte et stykke tape hen over min læbe, så den bliver siddende i hullet. God, hvad gør jeg ikke for min piercing. Men da jeg for 6. gang stod ude på wc'et og nørklede med piercingen var jeg viiirkelig tæt på at sætte mig ned og tude. Træthed, for meget at drikke, og så ville tingene ikke, som jeg ville. Men jeg overlevede, og vi hyggede os lige indtil klokken fire, hvor Camillas mor hentede os. Så sov Karoline, Camilla og jeg hjemme ved Camil.
Op klokken 9, nørkle mere med piercing, have tømmermænd. Til teater klokken 10, færdig med teater korprøve klokken 16. HJEM OG ÆDE! - Jeg havde ikke spist noget hele dagen..

Jeg skulle self. cykle hjem fra teater, fordi solen skinnede jo og blah blaa blaaaah. Ha, SOM OM! Det begyndte at regne på vejen hjem, så jeg cyklede over halvdelen af turen i regnvejr. Nooo. Og så faldt jeg i søvn, åd lidt brød, sov, spiste lidt aftensmad og lagde tøj sammen. Tænkte lidt på min synopse og skubbede tankerne om det væk igen. Skrev lidt med nogle forskellige folk, gloede billeder igennem fra festen og nu skriver jeg dette blogindlæg.
SKOLE I MORGEN. Jeg kan ikke overskue det, men så alligevel. Hvis det regner, og hvis jeg får penge til piercing, så bliver det en god dag.

Jeg ødelagde forresten også min mobil. Åh, Nanna. Du må stoppe helt med at drikke.

lørdag den 14. maj 2011

Blog Challenge - DAY 8

Mine mål for denne måned..

Okay, jeg har levet på oplevelser. Koncerter, piercing, Askov. Nu har jeg ikke mere tilbage at glæde mig til. Jo, sommerferien, MEN ER I KLAR OVER, HVOR LANG TID DER ER TIL?! Måske er der en fødselsdag i juni, som jeg skulle have holdt med min kusine på Sjælland. Problemet er bare, at min kusine ikke rigtig gider at planlægge. Jeg skriver hele tiden, men først var det: "Der er jo lang tid til," og nu glemmer hun bare at skrive tilbage. - Men pointen er, at jeg snart dør. Jeg kan ikke tage mere folkeskole! ): Aksel & Marie kommer jo her i dag, og jeg burde faktisk få orden på mit værelse, meeeen. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg har god tid. Hahaha :D Camilla kommer og joiner, og jeg ved, at det bliver såå sjovt! Jeg regner med, at vi først skal sove engang søndagmorgen, haha :D Stakkels mennesker. Chips, chokolade, pandekager, skumfiduser. Det er hvad, der venter min mave. Lige nu ligger min lillebror og ruller rundt i min seng. Magnus, Magnus, Magnus. Her er en lille besked fra ham: wfkmåswax oiu7trfdeawsg58 . - Det skal lige siges, at han med stor koncentration har siddet og valgt bogstaverne. Og nu spørger han: "Nanna, hvad står der?" Han blev lidt skuffet, da jeg fortalte, at det ikke rigtig betød noget. GOD LØRDAG TIL ALLE DERUDE!

fredag den 13. maj 2011

Blog Challenge - DAY 7

Et billede af mig og min nærmeste ven..

Camilla & jeg. Taget ved Alphabeat-koncerten d. 24. november 2010.

Julle & jeg. Taget ved min konfirmation d. 25. april 2010. Julie, du må gerne dræbe mig, for at lægge et billede ind af dig, haha (:

Mads Langer & Askov Efterskole

I onsdags..

.. Var jeg til koncert med Camilla. Karoline skulle også have været med, men hun fandt ud af, at hun ikke kunne alligevel. Camilla og jeg tog afsted og ventede ude foran i tre timer, hvilket faktisk var okay. Vejret var godt, og vi var i godt humør. Vi snakkede, dansede, hørte musik, sang og snakkede endnu mere! Og.. så snakkede vi da også lige med opvarmningsbandet, der hed Eddie & Jakuki eller sådan noget lignende. Nej, man kan ikke finde deres musik nogle steder, men det er vist også fint nok, for musikken vil nok ikke være god, hvis man ikke også så dem spille. De var simpelthen så morsomme, og jeg troede, at det var en joke, da de begyndte at spille. Når, men dem snakkede vi da lidt med, og de var ret hyggelige. Helt nede på jorden og alt det der.
Koncerten begyndte, og det var så fantastisk! Mit hjerte stivnede, men så hev trommerne fat i det, og pludselig var trommernes beat mit hjertes slag. Mads fik lykken til at brede sig i én, og han sang så smukt. Og så havde han lidt humor, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting.
Efter koncerten fik vi autografer af Mads, og så kom Eddie & Jakuki. Dem fik vi taget billede med, og så blev vi takket, fordi de var meget lykkelige over, at vi ville have taget billede med dem, for det havde de vist ikke prøvet før. Mega sejt, siger jeg jer. Og så tog vi hjem, og jeg lå i min seng og smilte, lige indtil jeg faldt i søvn.


I går, torsdag..

.. Var jeg til infomøde på Askov. JEG GLÆDER MIG SÅ MEGET, AT DET FAKTISK IKKE ER TIL AT HOLDE UD!! Åh, Marie, Rasmus og Aksel. Det er de skønneste mennesker, og det er ikke engang dem alle! (De andre mangler jeg bare lige at snakke med, haha xD) Jeg er så forelsket i stedet! Vi blev delt ud i vores kontaktgrupper, og min gruppe er ok, tror jeg. Jeg har ikke rigtig snakket med nogle af dem endnu, men det kommer vel. Vores kontaktlærer er mega sej og hedder Eli. Han har laaangt gråt hår OG skæg! Og så virker han ret flink.
Glædelse, glædelse, glædelse..

I morgen kommer Marie og Aksel og hænger ud med Camilla og jeg. Jeg har købt ind, så vi kan blive fede. Eller.. de andre kan blive fede, så de kan være fede med mig, haha (:
Jeg glæder mig vildt meget! Wuh.

Btw. undskyld, undskyld, undskyld. Jeg er bagud med min blog challenge, men det bliver der straks lavet om på!

torsdag den 21. april 2011

I dag var dagen, hvor..

.. Jeg vågnede op hjemme ved Camilla, der allerede var oppe, og som sad med computeren på skødet.
.. Camilla og jeg lavede French Toast til morgenmad, og endte med at spise dem alle, så vi måtte lave en portion mere.
.. Vi måtte skynde os, da klokken pludselig var mange, og vi skulle med bussen lidt efter.
.. Hvor vi stod på rulleskøjter gennem en del af Odense, så vi kunne komme til Eventyrhaven.
.. Hvor vi lå i det gode vejr, men fortrød, at vi ikke havde taget en bold med.
.. Hvor vi tog videre til Munke Mose-have'tingen.
.. Hvor Camilla klippede mit hår en smule til, - starten til en 'væltet hanekam.'
.. Hvor vi så Welcome to the Rileys, og dermed fik et lidt forandret syn på Kristen Stewart. (:
.. Hvor vi havde hele biografsalen for os selv og derfor fyldte ret meget.
.. Hvor jeg cyklede hjem i en t-shirt, selvom klokken var ved at være 19.

Og nu ligger jeg oppe i stuen, stadig alene hjemme. Der kommer snart film, som jeg skal se, og jeg har det virkelig godt med mig selv! (:

onsdag den 20. april 2011

Påååskeferie! Wuuh!

Jeg kom hjem fra Maja mandag, og vi havde det SUPER HYGGELIGT! Maja har det sejeste hus, det sejeste værelse, den sejeste mor, det sejeste tøj, det sejeste kamera og så er hun egentlig bare lidt sej. "Oay!"

I går kom Camilla herhjem. Jeg cyklede hende en smule i møde, og så smuttede vi forbi bageren, hvor vi købte Københavner Birkes (MUMS!) og en chokoladebolle.
Vi drak en masse smoothie/juice-ting, og så var vi ude og rulle på rulleskøjter. Over 10 km, og vi tog den rundt på de små veje. Solen skinnede, og det var bare dejligt!
Vi bagte boller og vaskede bilen, men efter at have vasket i 8 omgange stoppede vi. Sandheden er, at vi bare har tværet alt støvet rundt på bilen, så man kan se vores kludes 'spor', hvis man altså kan sige det.
Om aftenen spiste vi pizza og lå oppe i stuen og gloede film. Karoline kom, og vi snakkede med fremmede over nettet, så tv og.. Ja, det var egentlig det. I morges stod vi ret tidligt op og spiste boller. Så cyklede Camilla og Karoline blev hentet.
Klokken 18.30 skal jeg til teater, korprøve. Bagefter tager jeg hjem til Camilla, hvor vi skal sove. Karoline skal til fodbold tidligt torsdag, så hun tager hurtigt afsted. Så laver Camilla og jeg brunch, og så tager vi til den der park-ting i Odense, for derefter at tage i biffen og se en film, som jeg ikke lige kan huske, hvad hedder.

Jeg er alene hjemme, og det skal jeg være indtil på fredag. Det er lækkert, men lidt ensomt, når der normalt ALTID er en eller anden i huset. Håber at I nyder det gode vejr! (:

tirsdag den 12. april 2011

Glad igen.

Jeg er glad igen, og jeg smiler igen. Jeg er ikke længere ved at græde, hver gang jeg ser min mor, og jeg har ikke lyst til at række fuck til alle og enhver længere. Jeg faldt over den mappe, som min veninde Camilla havde proppet ned i min taske, da jeg havde fødselsdag. Den mappe, hvorpå der står: "Må først åbnes hjemme!" og "Var der nogen, der sagde fødselsdag?" - Den mappe, som næsten fik mig til at tude, da jeg havde læst den igennem. Den mappe, som fik mig til at planlægge noget, som jeg kan lave til hende, når hun har fødselsdag. Også selvom hun først har fødselsdag i september. Den mappe, som for første gang fik mig til at tænke på, at jeg ikke skal se hende næsten hver dag, når vi begge starter på efterskole. Den mappe, der gjorde mig bange, for hvad nu hvis hun finder en, der ikke er lige så nedern og gå'i'hi-agtig som mig? Den mappe, som indeholder 20 af de bedste papirer (det lyder underligt?), jeg nogensinde har fået.

Camilla skriver (bl.a):

Halløj i hytten, dit lille fødselsdagsbarn!

Allerførst: TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN! Så blev du endelig 8 år, hva'? Faktisk er jeg lidt misundelig over, at du er så gammel nu. Du må flere ting og får lov til at være mere selvstændig, men alligevel ung nok til at udnytte det og bare lalle rundt. Du tænker sikkert: "What the filan are you snakking om?" og til det vil jeg svare ved at vise dig, hvilke fordele, der er ved at blive 15:

1. Du må æde 15 gange så meget kage!
2. Du må være endnu mere sur og teenageagtig!
3. Du må helt sikkert komme til mange flere koncerter!
4. Du er.. buksemyndig, haha xD
5. Du er sejere og kan sige din alder med stolthed!
6. Du er tættere på de 18!
7. Du må helt sikkert komme til mange flere koncerter!
8. Hov, var det ikke punkt 3?
9. Du er mindre glemsom!! :)

Det er 9 awesome ting, som du bare kan nyde. Lucky you! Selvom du er ældre nu, må du ikke glemme din lille bitte veninde, som står og vifter med et flag og synger fødselsdagssang i baggrunden... Husk at du blot nærmer dig alle de fede ting, vi har snakket om, vi skal, når vi engang bliver gamle nok. Men desværre kommer glemsomheden med i købet, og derfor har jeg lavet denne kalender, som kun må benyttes til seje oplevelser og gøgl. Intet seriøst! Du skriver bare et brev, en sms, en msn-besked, et prik på facebook eller smider et opkald, så vender jeg snuden mod Otterup, og så crasher vi verden sammen. Jeg vil se så meget frem til vores kommende crimes, og jeg er så taknemmelig for alle dem, vi allerede har overlevet. Det har været en vidunderlig rejse, som jeg ved, vil forsætte. Tak for det hele, alt!
Slag-i-maven, løghug og kyyyyys!
Camilla "Crime rider" -.

Tak Camilla.
Bare vent, du får glæden 10 gange igen, so WATCH OUT!<3

mandag den 11. april 2011

Dance or die!

Billedet er ret utydeligt, I know (:
CAMILLA, DON'T KILL ME!

Hvad synes I, udover den ringe kvalitet?