Viser opslag med etiketten planer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten planer. Vis alle opslag

fredag den 13. maj 2011

Mads Langer & Askov Efterskole

I onsdags..

.. Var jeg til koncert med Camilla. Karoline skulle også have været med, men hun fandt ud af, at hun ikke kunne alligevel. Camilla og jeg tog afsted og ventede ude foran i tre timer, hvilket faktisk var okay. Vejret var godt, og vi var i godt humør. Vi snakkede, dansede, hørte musik, sang og snakkede endnu mere! Og.. så snakkede vi da også lige med opvarmningsbandet, der hed Eddie & Jakuki eller sådan noget lignende. Nej, man kan ikke finde deres musik nogle steder, men det er vist også fint nok, for musikken vil nok ikke være god, hvis man ikke også så dem spille. De var simpelthen så morsomme, og jeg troede, at det var en joke, da de begyndte at spille. Når, men dem snakkede vi da lidt med, og de var ret hyggelige. Helt nede på jorden og alt det der.
Koncerten begyndte, og det var så fantastisk! Mit hjerte stivnede, men så hev trommerne fat i det, og pludselig var trommernes beat mit hjertes slag. Mads fik lykken til at brede sig i én, og han sang så smukt. Og så havde han lidt humor, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting.
Efter koncerten fik vi autografer af Mads, og så kom Eddie & Jakuki. Dem fik vi taget billede med, og så blev vi takket, fordi de var meget lykkelige over, at vi ville have taget billede med dem, for det havde de vist ikke prøvet før. Mega sejt, siger jeg jer. Og så tog vi hjem, og jeg lå i min seng og smilte, lige indtil jeg faldt i søvn.


I går, torsdag..

.. Var jeg til infomøde på Askov. JEG GLÆDER MIG SÅ MEGET, AT DET FAKTISK IKKE ER TIL AT HOLDE UD!! Åh, Marie, Rasmus og Aksel. Det er de skønneste mennesker, og det er ikke engang dem alle! (De andre mangler jeg bare lige at snakke med, haha xD) Jeg er så forelsket i stedet! Vi blev delt ud i vores kontaktgrupper, og min gruppe er ok, tror jeg. Jeg har ikke rigtig snakket med nogle af dem endnu, men det kommer vel. Vores kontaktlærer er mega sej og hedder Eli. Han har laaangt gråt hår OG skæg! Og så virker han ret flink.
Glædelse, glædelse, glædelse..

I morgen kommer Marie og Aksel og hænger ud med Camilla og jeg. Jeg har købt ind, så vi kan blive fede. Eller.. de andre kan blive fede, så de kan være fede med mig, haha (:
Jeg glæder mig vildt meget! Wuh.

Btw. undskyld, undskyld, undskyld. Jeg er bagud med min blog challenge, men det bliver der straks lavet om på!

mandag den 9. maj 2011

Blog Challenge - DAY 3

Fortæl, hvad du har lavet i dag..

Okay, der trak jeg/I virkelig nitten, for min dag i dag har virkelig ikke været spændende. I morges gik jeg rundt og var nervøs over min stil, også selvom jeg havde lovet mig selv at tage det stille og roligt. For altså, jeg sad i går og nørdede stil, men til sidst gav jeg op, for det var noget lort, og jeg kunne ikke skrive mere. Normalt får jeg topkarakterer i dansk, så jeg tænkte, at det var ok, at jeg var lidt 'rebel'. Selvfølgelig glemte jeg også gymnastiktøj. Eller, jeg kom i tanke om det på vej ud af døren. Skulle jeg pakke gymnastiktøj og blive uvenner med min mor, fordi vi så ville komme for sent, eller ville jeg blive uvenner med en eller anden lærer, som vi har en gang om ugen. Jeg valgte det sidste.

I morgen kommer der nogle og ser på vores gård, så der skulle gøres rent. IGEN. Jeg har tre mindre søskende, og daaaamn de roder. Så det tager altid lang tid, selvom vi efterhånden gør rent hundrede tusind gange om ugen! - Okay, måske lidt en overdrivelse, men I ved, hvad jeg mener, right? Jeg lavede også mad, paste & kødsovs.
Så gik jeg igang på mit værelse, men sandheden er, at jeg har brugt tre-fire timer på BARE AT SORTERE MIT TØJ! Jeg har en sæk med tøj, som jeg skal sælge på loppemarked. Jeg har sat tingene til 10, 20 eller 30 kr, og der er i hvert fald for 400 kr, selvom der ikke engang er en hel pose. Langt fra.

Men jeg render så rundt inde på mit værelse med radioen tændt, mens jeg skriver med hyggelige Askov-mennesker. Pludselig kommer min papfar og fortæller, at jeg lige skal holde øje med drengene, mens han løber ud og leder efter nogle, der åbenbart var kørt galt ude foran, men som var stukket af. Tyve minutter efter kom enten en politibil eller en ambulance susende forbi. Nogle mennesker har virkelig ingen hjerne..

Og nu sidder jeg her og skriver, fordi jeg vil prøve at overholde min blog challenge-ting! (:

I morgen skal jeg have min piercing! Lige nu er jeg ikke rigtig nervøs, men spørg mig igen i morgen, og jeg vil stammende svare ja. Onsdag skal jeg til Mads Langer koncert i Odense og torsdag skal jeg til Askov, hvor jeg først skal mødes med nogle af de kommende elever, hvorefter vi skal til infomøde på efterskolen. Og til sidst! <-- I weekenden kommer Marie, Aksel (<- Askov-mennesker) og måske også Camilla og sover. GLÆDELSE.

torsdag den 14. april 2011

I morgen..

I morgen skal jeg hjem til en, der hedder Maja. Hun bor i Kolding, og hun var hjemme ved mig i efterårsferien, hvor vi havde det vildt hyggeligt. Jeg tager bussen til Odense efter skole i morgen, hvorefter jeg slår lidt tid ihjel, da jeg ikke skal komme for tidligt til Kolding. Har nemlig fri kl. 12.45, og Maja har først fra klokken 15.00, eller sådan noget lignende. (:
Maja har samlet en masse tøj sammen til mig, som jeg må få, da hun ikke vil have det længere! :D - Okay, ærlig talt lød den sætning lidt underlig? Jeg er ikke hjemløs, nej. Haha xD. Eller tøjløs. Spørgsmålet er bare, om jeg kan passe det? Hm..
Maja & jeg skal rode alle Koldings genbrugsbutikker igennem i håb om at finde en masse fedt tøj. Det glæder jeg mig til, for jeg har faktisk aldrig været på jagt efter tøj i en genbrug. Og så skal vi tage en masse fede billeder og hygge os! (:

Jeg kommer hjem igen tirsdag eller onsdag, men jeg slæber min computer med (samt rulleskøjter, haha :D Jeg var forresten ude og 'rulle' i dag i solskinnet!)

Jeg kan af en eller anden grund rigtig godt lide at sige: "Maja & jeg."

torsdag den 17. marts 2011

År 2011

Okay, jeg fik lige lyst til at informere alle jer derude om, hvad jeg ser frem til her i år 2011.

I morgen, d. 18. marts:
  • Camilla kommer måske herhjem og sover! Wuuh! :D - Det er altid super hyggeligt. (Camilla, se lige hvor sød jeg er! Jeg ved nemlig, at du stalker mig!)
På lørdag, d. 19. marts:
  • Min søster og jeg holder fødselsdag, hvor en lille del af min familie kommer og så min bedsteveninde, Julie. (Og måske Camilla også, hvis hun tør.. xD')
Mandag, d. 21. marts:
  • Min fødselsdag!! Jeg bliver 15 år! :D
  • Starten på mit teaterhalløj! Vi begynder den dag at øve på Skatteøen, hvor jeg var så heldig at komme med! Også selvom optagelsesprøven gik af lort til. Jeg endte med et stå og sige: "Ej, undskyld.. undskyld! Det går virkelig dårligt!" - Fordi jeg ikke var vant til at øve med klaver, og det gik meget langsommere, haha B]
Onsdag, d. 23. marts:
  • På Jensens Bøfhus med Karoline & Camilla! :D (Får en gave, som de er utrolig dårlige til at 'skjule' eller hvad fuck, de har gang i.. xD')
D. 3. april - 8. april:
  • Til Skotland med klassen. Faktisk tager vi afsted omkring midnat den dag. Så mødes vi i Odense og tager til Kastrup midt om natten, for så at tage videre.
D. 15. april - 19. april:
  • Hjem til Maja i Kolding! :D Glædelse.
D. 1. maj:
  • Min bedstevenindes & min anden venindes konfirmation! (:
D. 10. -12. juni:
  • Fejre fødselsdag (sommerfest) på Sjælland hos kusine Fia. Karoline & Camilla skal self. med, haha (:
D. 21. juni:
  • Askov Festival! :D Får nok fri fra skole, og så er det da også bare spændende at skulle tage et look på efterskolen! (:
D. 24. juni:
  • Sommerferien starter!!
  • Sankt Hans med Karoline & Camilla! (: (- De to piger fylder faktisk utrolig meget i mit liv? Koncerter, hygge'aftener, ud at spise.. Alt! haha :D)
  • Måske Vinnie Who koncert. Vi lader det være op til vejret den dag! (:
Sommerferien 2011:
  • Premiere på Skatteøen og omkring 10 forestillinger.
  • Til Sverige med fætre og kusiner. Skal være i min mormors sommerhus.
  • På overlevelsestur med Karoline & Camilla i Sverige hos mormor! (:
Efter sommerferien:
  • ASKOV EFTERSKOLE!

tirsdag den 8. marts 2011

Tirsdag, suk.

Jeg er godt og grundigt skoletræt. I dag var det så slemt, at jeg i de sidste to timer mest af alt havde lyst til at ringe til min mor og bede hende om at komme og hente mig. Men jeg gjorde det ikke, for jeg vidste at hun ikke ville kunne komme, da hun jo sjovt nok var i skole også. SUK!
Det eneste der holder mig oppe lige for tiden, er tanken om alle de ting, der snart skal ske. Og så også lige synet af det gode vejr. Men det gode vejr skulle vist forsvinde i morgen, og der er også bare alt for lang tid tilbage af skoleåret, så tanken om alle mine fremtidige planer hjælper ikke altid.
Da jeg kom hjem fra skole fik jeg endelig noget middagsmad, hvorefter min lillesøster og jeg lavede varm kakao, men jeg var den eneste, der drak noget. Om en halv time skal jeg i gang med at lave mad (pizza! :D), derefter tysk og så ender jeg nok foran min computer igen, indtil jeg skal i seng.

Jeg har skrevet lidt med en af mine 'url-veninder' eller hvad I nu vil kalde det. Hun har fortalt mig, at der er endnu en manga'cosplay-convention i august. - Genki. Så det regner jeg med at tage med til i stedet for SVSconvention, som jeg ellers havde glædet mig ret meget til. Problemet med Genki er bare pengene, & om jeg skal til Sverige med tøserne på det tidspunkt. Det får jeg vel at se.. (:

mandag den 7. marts 2011

If I was a rich girl..

Hvem fanden har opfundet; "penge gør dig ikke lykkelig(!)" Det passer i den grad ikke! Jeg ved godt, at man sagtens kan være lykkelig uden penge. Men jeg ville blive lykkelig på stedet, hvis jeg flyttede til NEW YORK her og nu. Men det skal man ligesom have penge til, og derfor kan det ikke rigtig komme til at ske i den nærmeste fremtid. Æv bæv..
I denne weekend er jeg lige blevet inviteret til Jylland (wuhuu!). Over til en der hedder Pernille! :D Hun skal til en fest, hvor jeg så gerne må komme med, åbenbart. Haha B) Problemet er bare.. penge. Jeg gider ikke engang og spørge mine forældre om penge, for jeg kender svaret. "Nanna.. Vi har heller ikke nogen penge." FRUSTRERENDE! - Jeg har lige pt. 250 kr. Men lad os lige tage et kig ud i fremtiden for at se, hvor meget jeg skal have penge til indtil sommerferien, sådan cirka.

- Skotlandsturen med klassen.
- Hvis jeg skal ud og spise med mine to veninder et par dage inden min fødselsdag.
- Min 15-års hos min kusine på Sjælland, så der koster det jo også lige penge at komme frem og tilbage.
- Når jeg skal hjem til Maja i påskeferien.
- Når jeg skal have tøj til alle de kommende konfirmationer.
- Grønkoncert (+ Vinnie Who koncert?)

.. Og det skal jeg kunne købe for 250 kroner?! Heldigvis har jeg snart fødselsdag, og jeg håber virkelig, at jeg får lidt penge og gavekort. For jeg mangler virkelig også tøj! Sommertøj. Bluser, shorts, leggins og t-shirts! Faktisk mangler jeg det meste 'basistøj'. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at troppe op på min (forhåbentlige) nye efterskole i klamt tøj og med to par bukser i kufferten.

Suk, suk, suk.. Jeg har også valgt at droppe SVSconvention 2011, da jeg ikke har nok styr på tingene. Jeg har teater i den weekend. (Den rigtige grund: Det koster vist 300 kr. og jeg har ikke engang kostume endnu).