Jeg er hende, der er bange for at få stød på trampoliner, på biler, rulletrapper.
Jeg er hende, der altid tjekker om døren er låst på toiletter.
Jeg er hende, der altid bliver fascineret af folk.
Jeg er hende, der ikke gider at snakke med folk lige så snart der er gråd indblandet.
Jeg er hende, der er ret passiv i de fleste beslutninger.
Jeg er hende, der ikke særlig tit gider bade, når jeg er på stranden.
Jeg er hende, der elsker at lege med sine brødre.
Jeg er hende, der ofte sidder og snakker til folk, der viser sig ikke at lytte.
Jeg er hende, der bliver dybt ulykkelig, når det går op for mig, at folk ikke lytter/gider mig.
Jeg er hende, der har oplevet utrolig meget. Både godt og ondt.
Jeg er hende, der lige for tiden giver op.
Jeg er hende, der har dummet mig rigtig meget på det værste tidspunkt overhovedet.
Jeg er hende, der ønsker sig en tidsmaskine.
Fml.
Kære Nanna
SvarSletJeg bemærker at du har slettet et tidligere blogindlæg og tænker at det måske er det indlæg du taler om, når du taler om at have dummet dig på det værst tænkelige tidspunkt...
Jeg vil bare sige at det at sige sandheden kan ALDRIG være at dumme sig...
Kærlige engletanker... :)