Freja & Nanna

Nanna Nedern

Jeg er hende, der er bange for at gynge højt.

Jeg er hende, der er bange for at få stød på trampoliner, på biler, rulletrapper.

Jeg er hende, der altid tjekker om døren er låst på toiletter.

Jeg er hende, der altid bliver fascineret af folk.

Jeg er hende, der ikke gider at snakke med folk lige så snart der er gråd indblandet.

Jeg er hende, der er ret passiv i de fleste beslutninger.

Jeg er hende, der ikke særlig tit gider bade, når jeg er på stranden.

Jeg er hende, der elsker at lege med sine brødre.

Jeg er hende, der ofte sidder og snakker til folk, der viser sig ikke at lytte.

Jeg er hende, der bliver dybt ulykkelig, når det går op for mig, at folk ikke lytter/gider mig.

Jeg er hende, der har oplevet utrolig meget. Både godt og ondt.

Jeg er hende, der lige for tiden giver op.

Jeg er hende, der har dummet mig rigtig meget på det værste tidspunkt overhovedet.

Jeg er hende, der ønsker sig en tidsmaskine.

Fml.

Godnat

.. "I will be the different."

Jeg vil have folk til at åbne øjnene op og acceptere andre. Men sandheden er, at jeg ikke engang selv er særlig 'large', når de gælder dem, der følger flertallet.

Jeg vil opleve så meget, men alligevel gør jeg intet fornuftigt for at få tingene til at ske.

Jeg er træt, hedder Nanna og vil i seng.

Godnat.

EGO-TRIP

Oh, jeg fandt lige et par billede fra, da jeg havde rødligt hår. Jeg tager faktisk utrolig mange billeder af mig selv, men jeg sletter størstedelen igen, fordi de bliver grimme. Jeg er ikke særlig fotogen, såeh. Yup.. Mit hår vokser helt utrolig hurtigt for på disse billeder, er det alligevel en del kortere end nu, synes jeg. Rødligt eller sort hår? - Hvad synes du? Ikke fordi jeg vil farve det igen, men er bare nysgerrig. Det rødlige ser mest naturligt ud, mens det sorte er lidt mere hardcore. Mhm..
Okay nej, billederne er ikke i farver, så det er vel lidt svært at bedømme..

Blog Challenge - DAY 6

Et billede af mig fra år 2007..

Alle 'gamle' billeder ligger på mine forældre computer, der er meeeega langsom, så jeg.. snyder. I får de ældste billeder, som jeg har liggende. Inden jeg blev korthåret, og fik det farvet. I overlever nok. Når, men her er de i forkert rækkefølge:

Fastelavn på Otterup Realskole. Jeg var mimer, og det samme var Julie. Datoen står på billedet, haha :D

Det her billede er fra, da jeg spillede den onde (Mangor) i stykket Shamran, der er lavet over/efter Bjarne Reuters bog af samme navn. Spørg mig ikke, hvorfor jeg har den der underlige ting på hovedet.

Her er det ikke mig i midten af billedet, men mig med fletningen, og det underlige ansigtsudtryk, haha :D Billedet er nok fra.. 2009, tror jeg. Om sommeren, hvor vi stadig boede på Grønland.

Okay, det er billede er nok fra.. omkring.. April 2008. Det er mig, der står og ser dum ud i den røde jakke. Det har været lige efter min fødselsdag, hvor jeg fik mit glattejern. (Ja, se på mit meget glatte, klamme hår.) Billedet er fra, da vi boede på Grønland. Derfor har vi så meget tøj på, hahaha :D

Blog Challenge - DAY 1

Et billede af mig selv taget for nyligt og 5 tilfældige facts om mig.

Fem tilfældige facts om mig, kommer right here!

1. Jeg får tit blodnæse sådan lige pludselig. Det er blevet værre efter, at jeg fik en hests hoved i hovedet, hahaha. Min næse har været lidt skæv lige siden, men især min næsevæg.

2. Jeg har alt for mange venner, som jeg aldrig har set før IRL.

3. Jeg glemmer helt automatisk dårlige minder, og der skal meget til, før de kommer frem igen.

4. Jeg er engang kørt ind i en bil, så jeg væltede ind over køleren på bilen og måtte tage fra med hænderne og skubbe tilbage. Ja, det var selvfølgelig den dag, hvor min mor var med ude at køre. Jeg blev så bange, at jeg begyndte at tude. Resten af dagen var ødelagt.

5. Jeg har en svaghed for skjorter 8D!

Åh.

I dag har jeg prøvet at spille guitar, men jeg kan ikke. Jeg giver op, fordi det ikke giver mening. Normalt kan jeg de fleste ting med det samme. Jeg er nok ikke den bedste til at tegne, men jeg kan finde ud af det, og det kunne jeg næsten med det samme. Jeg kan ikke rigtig spille klaver, men jeg kan med lethed lære mig selv nogle sange. Jeg har aldrig gået til sang, men jeg er god til at kontrollere min stemme, så jeg ikke synger falsk. Jeg kan skrive noveller, når jeg er i humør til det. Jeg tager en masse fine billeder. Jeg havde talent i ridning, selvom jeg aldrig havde fået seriøs undervisning. Jeg får gode karakterer i skolen.. Jeg har det egentlig ret let, når det kommer til mange ting. Men det betyder så også, at jeg bliver irriteret og opgivende, når jeg så finder noget, som jeg ikke kan finde ud af. For eksempel det at spille guitar. Jeg prøver, det lyder forkert, jeg giver op. "Jeg lærer det på Askov."

I går var jeg til min bedstevenindes konfirmation. Det var skønt, og hun var den pæneste konfirmand i heeeeele universet! (: Jeg gav hende en ring, som jeg håber, at hun kan lide (og passe). Jeg håber virkelig, at hun havde en fantastisk dag!

Nu sidder jeg og skriver med en masse Askov-mennesker, som jeg kalder dem. Dem, som jeg skal gå på efterskole med efter sommerferien. Jeg er et computermenneske, hvis man kan sige det? xD, og jeg skriver derfor virkelig meget med folk på face, msn og aaaaalle mulige andre sider. Jeg har allerede skrevet en hel del med dem, der også skal på Askov, så nu glæder jeg mig ENDNU MERE! - Man skulle ikke tro, at det var muligt. De virker så søde, og Daniel har lige spurgt, om han ikke må klippe mig skaldet, hvis vi skal være sammen inden Askov. Jeg ved ikke helt, hvad han tænker på, haha (:

Når man falder over et gammelt dokument på sin computer 2

Jeg sidder lige og sletter filer fra min computer, og nu er jeg faldet over min mappe med alle mine noveller, idéer, digte osv.

---

Det værste var smerten. Den bølgede gennem min krop, hver eneste gang et nyt minde poppede op. Hver eneste gang jeg så det for mig. Smerten kom langsomt listende med mørket. Når jeg alligevel sad helt alene i det svage lys. Rystende af kulde og smerte. De vidste det alle sammen, men alligevel levede de videre, som hvis intet var sket. De lod mig sidde alene, næsten druknet i sorg. Det eneste de gav mig, var medlidende blikke. Jeg var ikke længere et helt menneske. Håndtaget til at leve videre, havde han taget med sig, da han døde. Jeg var kommet til den verden, hvor tiden ikke længere gik. Jeg ville altid have smerten og sorgen i kroppen.

”Her, far.” Jeg rakte ham den lille gule lap. Et smil dukkede op på hans ansigt, da han havde læst, hvad der stod. Han bøjede sig forover og plantede et kys på min kind, inden han tog mig i hånden. ”Vi skal gå nu,” sagde han roligt og hjalp min lillesøster i sit overtøj, mens jeg selv fumlede med min jakke. ”Har I husket alle jeres ting, piger?” spurgte han, mens han slukkede lyset i de tre rum, som lejligheden bestod af. Jeg løftede min lille rygsække for at demonstrere, at jeg skam havde husket det hele. Han smilede igen, hvilket tændte en lille gnist inden i mig. Jeg vidste, at han var stolt af mig. Og sådan skulle det blive ved med at være. ”Er du klar, Freja?” spurgte jeg og så ned på min lillesøster, der var i gang med at tømme sine lommer for slikpapir. Hun så op på mig, inden jeg tog hendes hånd. ”Godt piger, så går vi.”

I starten havde jeg grædt hver eneste aften. Min mor var hver eneste aften kommet ind for at sidde ved mig. Hun ville have mig til at sætte ord på de følelser, der fyldte min krop. Men jeg kunne ikke sige et ord. Selv når jeg prøvede, kom tårerne altid og gjorde ordene utydelige og uværdige. Efter fire-fem måneder var tårerne brugt op. Min mor sad ikke længere ved mig om aftenen, og det skulle have været glemt. Men jeg kunne ikke bare glemme det. Jeg kunne ikke tillade mig at være glad, når min far var ved at jævnes i den hårde, klamme jord. Jeg tog mig tit i at grine og smile, selvom jeg burde sidde derhjemme og græde. Jeg begyndte at provokere mig selv for at få den ønskede reaktion. Gråd. Jeg lod de ubehagelige minder og tanker køre på replay, indtil tårerne trillede ned af mine kinder. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne have stoppet det, men jeg havde lyst til at beskylde mig selv for det. Sige, at det var min skyld det hele. Så havde jeg i det mindste én at beskylde.

Jeg forstod ikke, hvorfor min lillesøster hele tiden var på grådens rand. Hvorfor virkede hun pludselig bange for far? Bare fordi han opførte sig lidt anderledes. Hun klynkede hele tiden, selvom jeg blev ved med at sige til hende, at alt var okay. Men jeg opdagede hurtigt, at intet var okay, da far pludselig lå på gulvet i det rumlende tog. Freja begyndte at græde. ”Freja, han leger jo bare med os,” sagde jeg igen og igen, mens jeg trøstede hende. Jeg satte mig på knæ ved siden af fars fødder. ”Se selv her, Freja,” sagde jeg, mens jeg begyndte at binde hans snørebånd op. Jeg vidste, at han ville stoppe mig, og så ville Freja se, at han bare drillede os. Til sidst havde jeg løsnet snørebåndene fuldstændigt, men min far lå stadig med lukkede øjne. Frejas klynken og gråd blev mere panisk, da mit forsøg på at overbevise hende viste sig at være en fiasko. Jeg ventede tøvende på en reaktion fra min far, men der skete intet. Heller ikke, da jeg tog hans sko helt af.

Tanken om, at jeg aldrig nogensinde ville se ham igen, var dræbende. Det var næsten det eneste, der skulle til. Den første provokation. Så begyndte smerten og sorgen ellers at rumle i mig, og hvis jeg blev ved længe nok, kom tårerne. Den ønskede reaktion. Men det blev sværere og sværere for mig, at få tårerne til at trille. Jeg følte mig forræderisk, hvis jeg ikke græd ofte nok over ham. Jeg blev mere og mere immun over for de forfærdelige minder og tanker. Jeg følte mig magtløs. Men mest af alt forræderisk.

- Med hue..

- Uden hue..

Sådan ser mit nye hår altså ud. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal syntes om det, så jeg beholder bare huen på, men det har jeg heller ikke noget imod! (:

Paranoia

Jeg skælder tit ud, for at få tiden til at gå stærkere,

men samtidig løfter jeg chokeret øjenbrynene, fordi det pludselig er fredag. Igen?

Det irriterer mig, stresser mig og skræmmer mig. Dagene flyder sammen. Jeg synes selv, at jeg kæmper bravt. I hvert fald, når det angår musikken. Jeg øver keyboard HVER DAG! Mindst halvanden time hver dag. Så sidder jeg desperat og spiller den samme melodi syvhundrede gange, for at få den til at sidde fast i mit hoved. Jeg skal blive bedre. Jeg skal, jeg skal, jeg skal! Men det er jo ikke det eneste, jeg vil.

.. Og hvad med prinsen på den hvid hest? Hvornår fuck har han tænkt sig at dukke op? Jeg har ikke lyst til at ende op 18 år gammel, har været single i 6 år. Hvorfor er Nordfyn fyldt med popdrenge, der tror de styrer verden, og at de scorer så meget med deres attituder. Det driver mig til vanvid!

Jeg ved godt, hvem jeg er. Men hende vil jeg ikke altid være! Jeg vil være så mange ting, at det næsten er skørt. Jeg ville ikke have noget imod at være alternativ, drenge-pige, modetøs, der går med sin seje t-shirt nede i shortsene, der bliver holdt oppe af et sejt bælte. Men jeg kan jo ikke være det hele?! Og hvad nu hvis jeg fortryder senere?

Jeg vil ikke være voksen. Jeg vil ikke giftes, have børn. Jeg vil ikke slæbe mig selv til det samme kedelige job hver eneste dag.. Det er uretfærdigt, at vi har så lidt tid til at nyde ungdommen. At ungdommen er så kort. - Bare det at jeg siger, at jeg vil til NY, når jeg er færdig med gym.. det får mine forældre til at sige: "Det ser vi på til den tid," for de vil jo gerne have, at jeg får en uddannelse først. MEN HVAD GÅR DER GALT?! Når man endelig er færdig med skolen, skal man videre med 'sit voksne og ansvarlige liv'. Jeg nægter.

Jeg lyder som alle de andre unge, der råber om hjælp. "Hvem er jeg, og hvad skal jeg?" - Men jeg var næsten ulykkelig, da jeg blev femten. Nu skal jeg træde i karakter. Og jeg er slet ikke den rette endnu. Jeg skal have finpudset så meget af mig selv, og det bliver jeg ikke bare lige færdig med. Men jeg kan ikke først være færdig, når det er for sent! Hvad gør jeg? - Går op og ser tv. Absurd, ikke?

Billederne er IKKE taget af mig, desværre.

Det eneste..

Det er det eneste,

som jeg kan holde ud at lytte til.

Et velkendt, simpelt beat,

der ikke kræver for meget fra min side.

- Jeg skal bare lytte.

Stemningen, tonerne.

En hemmelighed..

Jeg føler mig ensom.

Men jeg føler mig ensom med beatet.

.. Af en eller anden grund blev jeg vred,

da jeg hørte sangen. Hvorfor?

Jeg skulle egentlig lige til at skrive:

,,Jeg ved det ikke."

Men det er løgn.. Ha!

Jeg gider bare ikke at forklare det. Nå!

Det pisser mig bare af,

at jeg ikke engang kan føle mig sikker blandt min egen klasse.

HVAD FUCK går der galt..?

Btw..

Ved I hvad? - Jeg er jo blevet korthåret (for lang tid siden) og for ikke at se sådan her ud:

.. skal jeg ødelægge mit hår og glatte det aaalt for meget. It sucks. Da jeg havde langt hår blev folk ved med at sige, at de ville have mit hår. Forstår de ikke, hvor belastende det er? Glat hår er til at have med at gøre. Og drenge kan åbenbart ikke lide piger med krøller. Jeg har en gang fået komplimenter fra drengene fra klassen, og det var en dag, hvor jeg kom i skole med glattet hår. Nanna, det er flot! Hvorfor glatter du egentlig ikke dit hår lidt oftere? - Tak for lort. Og normalt har jeg mange flere krøller end på det billede ovenover.

Sims 3

Lige nu er jeg alene hjemme,

og jeg er gået træt af de forskellige hjemmesider,

som jeg normalt plejer at sidde og nørde.

Derfor har jeg bestemt mig for at spille Sims 3,

selvom jeg ikke har fået downloadet nogle seje ting endnu,

da jeg kom til at slette det hele under en opdatering. xD

- Fail, I know.

Jeg er alene hjemme med min lillebror Magnus på fem

og min lillesøster Freja på tretten.

Wuhuuu! 8D

Vi skal være alene hjemme til sent i aften.

Pictures? -Just for you.

This is me!~

Jeg vil dele dette billede med jer. Det er et billede af mig i ret dårlig kvalitet. Sorry, guys. (:

New Haircut - Tør jeg?

Okay, som overskiften fortæller, så handler det om hår.. Haircuts.. Jeg har lige for tiden ret langt hår, men jeg synes efterhånden, at det er lidt kedeligt. Derfor har jeg spurgt min mor, som har klippet mit hår gennem hele mit liv (haha 8D), om hun ikke vil klippe mit hår kortere. Jeg kan virkelig ikke forklare, hvordan jeg gerne vil have det. Sådan lidt drenge'agtigt, men så alligevel ikke? o:

^ Sådan ser mit hår ud nu.

Og ja, jeg har krøller, men hvad har man ikke et glattejern til? (:

^ Mit hår skulle meget gerne komme til at se sådan ud! (:

- Hvad synes du?