Til teater

Jeg var til teater i dag, og så var der denne her lyshårede fyr, der oplyste hele rummet, hver gang han smilte. Det var skønt at sidde og se på, når jeg alligevel ikke rigtig skulle være med i nogle scener. Jeg snakker ikke rigtig med dem til teater, for de andre har det så godt sammen, så de stod udenfor eller inde i et andet rum og snakkede, dansede og øvede kor. Jeg sad og så på, mens de øvede. - Ham, der skal spille hovedrollen, og nogle få andre. Han spiller Jim, da vi øver Skatteøen. Han er perfekt til det, synes jeg. Han stod der. Hele tiden i bevægelse, som om at han virkelig ikke kunne stå stille. Selv, når han fik forklaret, hvordan han skulle gøre, så stod han og bevægede fødderne. Hver gang de afsluttede en scene lavede han et lille spring, hvorefter et smil lyste op på hans ansigt og afslørede hans kridhvide tænder. Og når han på et tidspunkt skulle se drømmende ud, så begyndte han altid at smile, mens han så ud på et punkt, der skulle forestille at være langt væk. Til sidst fik han at vide, at han ikke behøvede at være så drømmende, hvis han ikke kunne lade være med at smile, og så fandt de på noget andet. Han skulle også lave en scene, hvor han kommer til at løbe ind i en luder, som nærmest kaster sig over ham. Han så så sød ud, som han stod der. Fuldstændig i rolle, ligesom hende damen, der skød brystet frem mod ham og kildede ham under hagen. Jeg kom til at tænke på, hvem der mon fortjente sådan en som ham. Og jeg kom hurtigt frem til et svar. Sådan en, der smiler og er glad hele tiden. Sådan en, som snakker med de andre, og som er naturlig at se på. En som er køn, men på en uskyldig og - igen - naturlig måde. En, som er spændende og som lever sit liv på en smuk og solskinsagtig måde. Hele vejen hjem tænkte jeg over det, og så blev jeg deprimeret, og så skrev jeg til ham, at det havde været en ret sjov scene, men at han gjorde det godt. Og han svarede, og jeg følte, at jeg havde gjort min pligt. - Uden at ansøge ham som ven, for jeg er ikke ude på noget, og jeg vil ikke virke som en stalker. Men suk.. Lige nu og her er jeg ikke tilfreds med mig selv.

Det her er et underligt indlæg, I know.