Er jeg den eneste som er ved at være irriteret over EMO's? "Hej, jeg hedder Kasper, jeg er 14 år, for to uger siden var jeg mega poppet, nu er jeg bare mega goth. Jeg synes døden er noget smukt, ja rent faktisk en befrielse" Jamen Kasper på 14 år, så skal jeg da være den første til at skyde dig en kugle for panden.
Er jeg den eneste der synes at USA godt kunne have sparet de to atombomber de kastede i 2. verdenskrig, for vi kunne da godt nok bruge 2 lige nu.
Jeg har ikke noget imod at folk ikke selv ville blive emo, scene eller goth. Men at man ligefrem skal skrive sådan noget, som det der blandt andet er skrevet ovenover giver ingen mening, når personen tydeligvis slet ikke kender noget til det.
Og nej, jeg er ikke flippet ud over det, men jeg føler ligesom bare, at jeg bliver nødt til at gøre mit, for at forklare, hvad det hele egentlig handler om! (: Man kan nemlig hurtig komme til at skrive noget, som andre misforstår fuldstændig, fordi man i forvejen var lidt galt på den, men uden at man egentlig mente noget ondt med det. Når, men tag lige og læs dette. Om du bryder dig om stilen eller ej, kender til den eller ej.
- De færreste personer, som kaldes 'emoer' er faktisk ikke emoer. De fleste mener bare, at de har deres egen stil. Men der er bare så mange folk, der 'mobber/driller' folk ved at kalde dem emoer, fordi de har fået farvet håret sort eller fordi de godt kan lide et band, der hører til emogenren. Andre er en blanding af en masse substile, eller hvad det kaldes. Og så er de fleste 'emoer' faktisk Scene Kids, som det så fint hedder i dag! (: - Det er nemlig moderne at være farverig indenfor 'emo-verdenen', og derfor er 'substilen' Scene Kids opstået, men det er altså ikke det samme som at være emo.
- Emo og goth ligger utrolig nært hinanden, men det er altså mest dem, der er goth, der nu til dags finder døden mest fascinerende. - De kan blandt andet tro på myter om hekse, trolddom osv. De går meget op i farverne sort og rød. Død og kærlighed. De er utrolig romantiske på en gammeldagsmåde. Korsetter, rød læbestift og gamle kjoler i sort.
- Man er ikke emo, medmindre man selv mener, at man er det! Der er ikke en opskrift, som man skal følge for at være emo, og man er ikke emo, bare fordi man følger nogenlunde den opskrift!
- Emoer kan godt grine og have det sjovt. De sidder kun i sjældne tilfælde derhjemme og skærer i sig selv, mens de glæder sig over, at de snart tager deres eget liv. De tager lige så tit deres eget liv, som andre mennesker..
- Nogle skærer i sig selv, men det har ikke noget at gøre med det at være emo. Nogle bliver 'emoer', fordi de har det svært og derfor finder trøst hos andre 'emoer', der har det svært. De vil altså være en del af de fællesskab, der kan sætte sig fuldstændig ind i personens følelser og tanker. Og folk der har det svært, kan i nogle tilfælde finde på at skære i sig selv, og da mange 'emoer' har det svært (bla. pga. den dømmende verden og menneskerne deri) skærer de altså i sig selv. - Og det er ikke kun emoer.
- Når man skærer i sig selv udløses der et stof i kroppen, der 'giver en rar følelse'. Nogle oplever en rus, når de gør det. Den rus bliver man let afhængig af, helt ligesom med smøger, stoffer og alkohol.
- Man er ikke emo, bare fordi man er en dreng, der går med make-up. Og omvendt så er det ikke alle emodrenge, der går med makeup. Og emo, goth og scene er ikke de eneste stile. Se bare på popstilen, hvor drenge går med tonsvis af bruncreme.
- Mange emoer, goth-personer og Scene Kids går med helt normalt tøj, når de ikke skal noget bestemt. Det er i mange tilfælde kun, når der skal tages billeder af deres 'emohed', f.eks, at håret bliver sat, sminken lagt og tøjet fundet frem.
- Det skal lige siges, at jeg har haft projektuge om emostilen, så jeg har brugt en hel uge på at læse forums, læse fakta og finde en ordentlig sammenhæng, så derfor ved jeg så meget, samtidig med at stilen fascinerer mig! (:
